At sige verden ret farvel

Baggrund Tro

Grundtvig skrev sangen efter en svær depression i 1844. Det var karakteristisk for Grundtvigs depressive perioder, at de blev efterfulgt af en produktiv energi, og i netop denne periode skrev han adskillige sange, som senere er kommet med i Højskolesangbogen. I sangen taler han i sin dødsangst direkte til Jesus, der som den eneste kan hjælpe ham. Højskolesangbogen angiver to melodier af henholdsvis Christian Bull og Otto Mortensen.

Grundtvig oplevede flere depressive perioder

Efter en version fra 1843 nåede Grundtvig frem til salmens endelige udformning i 1844. Den findes i Sang-Værket bd. 4, som indeholder hans Salmer og kristelige Digte, 1844-55.

Grundtvig oplevede flere depressioner i sit liv. I 1844 kom en af de svære. Han blev først plejet af sin datter Meta og siden tilbragte han forårsmånederne hos præstevenner rundt om på Sjælland. Det er karakteristisk for Grundtvigs depressive perioder, at de fulgtes af en produktiv energi. I tiden efter 1844-depressionen skrev Grundtvig således fx Højskolesangbogens Kirkeklokke! mellem ædle malme, Sov sødt, barnlille og i efteråret Nu falmer skoven trindt om land.

For Grundtvig var døden en fjende

At sige verden ret farvel skrev Grundtvig efter eget udsagn for sig selv efter sygdomsperioden. I sin dødsangst taler Grundtvig direkte til Jesus, som er den eneste der kan hjælpe. Vers et minder om Kingos Far, verden, farvel og Oehlenschlägers Lær mig, o skov, at visne glad, men Grundtvig delte ikke Kingos syn på den forgængelige verden og heller ikke den naturromantiske idé om at træer og fugle siger farvel til livet i glæde. For Grundtvig var døden en fjende. Han hang ved livet og dermed ved livets syndighed, jf. vers to, som henviser til Guds udsagn (1 Mos 3,15) om at slangen vil forlede til synd, men også at en af Evas slægt skal overvinde døden. Jesus overvandt døden – trods dødsangsten i Getsemane Have.

De stærke vers fem og seks er skrevet direkte under rystelsen af depressionen. "Aldrig har tanken om tilintetgørelsen vist sin magt over menneskets sind i mere rystende skikkelse end i denne salme", skrev litteraturhistorikeren Hans Brix.

At sige verden ret farvel

1. At sige verden ret farvel
i livets gry og livets kvæld
er lige tungt at nemme;
det lærtes aldrig her på jord,
var, Jesus, ej du i dit ord
hos os, som du er hjemme.

2. Hvor tit hos dig end trøst jeg fandt,
når hjertet skjalv, og gråden randt,
og verdens bølger bruste,
ved støvet hænger dog min sjæl,
og slangen bider i min hæl,
skønt du dens hoved knuste.

3. O Jesus, Herre, broder sød!
Du kender bedst den bitre død,
du har den overvundet;
vor skabning grant og kender du,
ved godt, vi alle ser med gru
vort timeglas udrundet.

4. O, kom du, som engang, jeg ved,
du i din Faders herlighed
skal klart dig åbenbare,
var det i gry, var det i kvæld,
jeg skyndte mig med kort farvel
i sky til dig at fare.

5. Men kommer døden førend du,
kom da i løn' og kom i hu,
hvor mørkt der er i graven!
Omstrål mig, så jeg glemmer den,
salv øjet på din syge ven,
så jeg kan se Guds-haven!

6. Kom i den sidste nattevagt
i en af mine kæres dragt,
og sæt dig ved min side,
og tal med mig, som ven med ven,
om, hvor vi snart skal ses igen
og glemme al vor kvide!

7. Kom, som du vil! jeg ved det vist,
du selv har sagt, at her og hist
du kendes vil på røsten,
den røst, hvorved trods verdens larm
os hjertet brænde kan i barm
og smelte hen i trøsten.

8. O, lad mig i min sidste stund
det høre af din egen mund,
som Ånd og liv kan tale,
hvor godt der er i Himmerig,
og at du stol har sat til mig
i dine lyse sale!

9. Før døden med sin istap-hånd
gør skel imellem støv og ånd,
bortvifter hjertets varme,
indslumre skal jeg da med lyst,
som barnet ved sin moders bryst,
i dine frelserarme.

Ordforklaringer

1.3   nemme: lære, forstå, indse

1.5   var … ej du: hvis ikke du var

2.2   skjalv: skælvede

2.4   støvet: det jordiske, menneskelivet

3.4   grant og kender du: kender du også særdeles godt

4.1   kom du: hvis du kom. Digteren tænker sig den mulighed at Jesus’ genkomst kunne indtræffe i hans levetid

5.2   i løn: i det skjulte

5.5   salv: smør helbredende salve på

5.6   Gudshaven: paradis

6.1   den sidste nattevagt: (døds)nattens sidste, vanskelige timer

6.6   kvide: sorg og nød

7.2   her og hist: på jorden og i paradis

7.3   røsten: stemmen, jf. Joh 10,4. Fårene følger ham (hyrden) fordi de kender hans røst

8.5   at du stol har sat: at der er forberedt plads

9.3   bortvifter: slukker ud

9.4   lyst: glæde

Christian Bulls melodi

Otto Mortensens melodi

Højskolesangbogen har medtaget to melodier

Christian Bulls melodi fra 1855 er skrevet til Lær mig, o skov! Den er delt i to lige lange fraser, som ender på henholdsvis halv- og helslutning. Den lange dominant (en hel takt) i hver frase giver melodien et tungt præg.

Otto Mortensens rolige, smukt skridende melodi har, skønt den er skrevet i 1982, et umiskendeligt præg af gammel salme: Taktarten er 4/2, tonearten er vel a-mol, men smager af kirketonearten e-frygisk. Melodien er delt i to ret forskellige dele, hver på tre takter. Første del falder – efter et citat fra Brorsons Op, al den ting, som Gud har gjort – til ro på tonikaparallellen, mens anden del i kraft af slutakkordens durterts giver en fornemmelse af både afslutning og åbning.

Fakta om At sige verden ret farvel

Nr. 46 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1843 og 1845

Melodi: Otto Mortensen, 1982 og Christian Bull, 1855

Artiklen er skrevet af Egon Rasmussen, melodibeskrivelse af Peter Søvad.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere