Sangen blev til i en begivenhedsrig periode
Grundtvig skrev digtet i 1853 under titlen Lykkens Foranderlighed. Det havde ti vers og blev trykt i den national-liberale avis Fædrelandet 2. februar 1853. De foregående år havde i sandhed været politisk begivenhedsrige og foranderlige, de vers, der nu er udeladt, nævner krigen 1848-51 og grundloven af 1849. Også Grundtvigs privatliv havde været omskifteligt; han havde mistet sin første kone og giftet sig anden gang i 1851.
Folketingsvalget var tegn på nye tider
I 1853 havde regeringen netop udskrevet valg. Det oplevede Grundtvig som et tegn på bedre tider. Han så hen til, at Danmark skulle få et mere dansk folketing i en tid, hvor mange mente, at Danmark af hensyn til landets forhold til det øvrige Europa måtte føre en forsigtig politik. Grundtvig blev selv valgt til Folketinget i Skelskørkredsen 26. februar, men slået 27. maj. Digtet er en beskrivelse af, hvordan forhold i mangfoldige sammenhænge kan ændre sig, og skal altså ses i relation til situationen netop i 1853.
Digtet kom med i Højskolesangbogens 11. udgave
Tyve år senere blev de første fire vers af digtet (de fire der nu er med i Højskolesangbogen) medtaget i nogle af tidens meget brugte sangbøger; men de kom aldrig med i de første udgaver af de forskellige højskolesangbøger. Først, da digtet havde fået en velegnet melodi i 1926, blev det medtaget i Højskolesangbogens 11. udgave og har siden været med i alle senere udgaver.
Sangen fik ny betydning under besættelsen
Digtet blev oprindelig skrevet i en bestemt anledning, men ved at nøjes med de fire første vers er det blevet almengyldigt. Under besættelsen fik sangen en særlig betydning. ”Når det gik Danemark ilde” (vers fire) blev opfattet som den aktuelle situation, men sunget i fortrøstning til lykkens foranderlighed.