Digtet er en del af samlingen Jordens største lykke
Digtet er udgivet i samlingen Jordens største lykke med titlen Danmarks dale. Schade havde kort forinden udgivet sine Samlede digte, men nåede enkelte flere udgivelser.
Værkerne beskriver det danske land og dets mennesker
Schade debuterede i 1926 med digtsamlingen Den levende violin; to år senere udkom hans måske vigtigste samling Sjov i Danmark, hvor en lille mand, Sjov – han selv hed jo Schade – går rundt og betragter det danske land og dets mennesker. I digtet Storbyens ensomhed, der også optræder i Højskolesangbogen, er bymennesket glad, poetisk og dog melankolsk. Romanen fra 1944 Mennesker mødes – og sød musik opstår er hans digtnings temaer i prosa.
Schade var en outsider
I forhold til de samtidige digtere og forfattere var Schade en outsider, en ”digter på kvisten” med sit eget univers. Han levede næsten hele livet som boheme, hvor værtshuse og cafeer var centrale mødesteder med andre:
Kender I den lyse Digter Schade?
Har I set ham selv ved Solnedgang?
Dér paa Kanten af den runde Kugle
sidder han og kysser paa sin Blyant.
[…]
… ud af Hjertet flyver Solens Fugle.
(Schade, Hjerte-Bogen, 1930)
Tom Kristensen anmeldte digtsamlingen
I anmeldelsen af digtsamlingen Jordens største lykke skrev den ti år ældre kollega Tom Kristensen, at Schade
befinder sig åbenbart strålende … denne lyksalighed har nu givet sig (nyt) udtryk … Det er godt at tænke på, at vort land har haft råd til at fostre en lys digter, som tuller hele den triste tilværelse igennem uden et eneste stænk af pessimisme.
Tom Kristensen
Citatet beskriver klart grundtonen i netop dette digt, hvor den stilfærdige digter rart og venligt ser på sit land. Det personificerede danske forår søger sig en mage, og da digteren hellere end gerne vil besynge hende, beder han om inspiration. Selvom Schade ikke var ”national” i traditionel forstand, var Danmark og hjertebånd naturlige begreber efter 2. verdenskrig og besættelsestid.