Danmarks Engel

Baggrund Danmark

Englen i Grundtvigs sang er et symbol på Guds vilje, og afspejler de højere magter, der våger over Danmarks lykke. Teksten bygger på sagnet om kong Skjold og stod i mange udgaver af Højskolesangbogen trykt som et slags motto forrest i bogen. Oluf Rings melodi er farvet af en tidstypisk enkelthed.

I midten af 1800-tallet ulmede kravene om national frihed

Danmarks engel er skrevet til ugeskriftet Danskeren, som Grundtvig udgav fra 22. marts 1848 til 27. december 1851. Han skrev selv stort set hele indholdet, herunder mange danske sange. Anledningen til udgivelsen var de voksende krav om national frihed og demokratiske forfatninger, som udløstes overalt i Europa efter februarrevolutionen 1848 i Paris.

Flere sange har båret titlen Danmarks Engel

Sangen blev trykt i udgaven fra 5. januar 1850 som afslutning på anden årgang af ugeskriftet. Overskriften var Danmarks Engel, en titel Grundtvig også brugte til tilsvarende sange bragt som afslutning på Danskerens første og tredje årgang.

Englen er et billede på Guds vilje

”Danmarks engel” er et billede på Guds vilje eller forsynet, som siden oldtiden har våget over Danmarks lykke, og som i dag giver digtere (vers 1,5) og andre sans for den nødvendige oplysning om menneske- og folkelivet.

Teksten bygger på sagnet om kong Skjold

Sangen bygger på sagnet om kong Skjold, kendt fra det oldengelske digt Beowulf. ”Lykkeskibet” i første vers henviser til, at Skjold ifølge sagnet ankom til Danmark som en lille dreng på et prægtigt smykket skib, hvor han var ganske alene om bord (jf. Højskolesangbogens Lysfyldt morgen, til marven kold).

Skjold bragte lykke og fred til Danmark

Skibet var smykket med våben, guld og en gylden fane. Drengen kom som sendt af guderne til danskerne, der dengang var uden konge. De kårede derfor drengen til konge og gav ham navnet Skjold. Han bragte efter sagnet lykke og fred til Danmark og blev stamfader til den danske kongeslægt.

Danmarks Engel trykt som motto forrest i Højskolesangbogens 14. udgave

Sangen har haft forskellige roller i Højskolesangbogen gennem tiden

I de første udgaver af Højskolesangbogen stod sangen parallelt med de andre sange, men fra 7. udgave blev den trykt som et motto foran i bogen, hvilket sandsynligvis blev årsag til, at digtet gik ud af brug som sang. I 16. udgave strøg den meget traditionskritiske redaktion teksten, så den måtte genoplives i tillægget. I 17. udgave kom Danmarks engel atter med, men nu anbragt bagest i bogen uden for den egentlige nummerering (og glemt i det alfabetiske register). Fra 18. udgave vendte sangen tilbage som sang blandt de andre.

Danmarks engel

1. Du, som våged over barnelivet
i den grønne lund fra hedenold!
du, som svæved over lykkeskibet,
da på bølgen blå det bar os Skjold!
du, som daneskjaldene gør glade!
dine vinger er af bøgeblade,
vift med dem fra øjet hver en sky,
så det lille folk dig ser på ny!

2. Da skal atter lykken Danmark føje,
som sit skødebarn en moder mild,
da skal livet for det danske øje
atter blomstre som et lykkespil,
med guldæblet da i barnehånden
troner atter Skjold som folkeånden,
for ham synger alle glutter små:
Vær velkommen over bølgen blå!

Ordforklaringer

1.2 hedenold: oldtiden

1.5 daneskjald: dansk digter

2.1 føje: være med, støtte

2.2 skødebarn: kæledægge

2.5 guldæblet: symbol for kongemagten

2.7 glut: barn

Oluf Rings melodi vidner om en tilbagevenden til det enkle

Sangen havde oprindelig melodi af Barnekow, men fik i 1940 en ny melodi af Oluf Ring. Den er med sin salmeagtige karakter et eksempel på den tilbagevenden til det enkle, som Ring sammen med bl.a. Carl Nielsen og Laub arbejdede for. Den enkle melodi med faste og ligeledes enkle rytmiske mønstre modsvares raffineret af en elegant harmonisering.