Der er ingenting i verden så stille som sne

Baggrund Året

Digtet er skrevet af forfatteren Helge Rode i 1886. Digtet er stilfærdigt som sneen selv, der tilbyder os en ny virkelighed som er stille, ren og mild. De tre vers har forskellig rytme, og ordstillingen er knap så mundret som i Helge Rodes senere digte. Derfor er det udfordrende at skabe en sangbar melodi. Højskolesangbogen angiver to melodier af Povl Hamburger og Thomas Laub.

Helge Rode var produktiv som forfatter og debattør

Helge Rode udsendte adskillige digtsamlinger, fik opført flere skuespil og deltog stærkt i den litterære debat. Både i sin lyrik og sin dramatik stillede han modsætninger op mod hinanden: Ånd og materie, menneskelighed og magtbegær, lys og mørke. I al hans digtning oplever man på én gang en åndfuldhed og et jordnært blik for detaljer – og en erkendelse af, at døden hører med til livet.

Farven hvid spiller en særlig rolle i forfatterskabet

Som ung havde Helge Rode en religiøs oplevelse af at være genfødt. Det afspejles især i hans debutsamling Hvide blomster fra 1892 og præger i virkeligheden al hans digtning, hvor han ofte kredser om livets store kontraster. Hans foretrukne farve på det tidspunkt var hvid. For Helge Rode er hvid både dødens farve og farven på det hellige, det er sjælens farve, mystikkens farve og sammenfaldet af alle farver.

Digtet er stilfærdigt som sneen selv

Der er ingenting i verden så stille som sne er fra samlingen Digte, 1896. Digtet er stilfærdigt som sneen selv. Den tilbyder os en ny virkelighed, som i modsætning til den normale hverdag er stille, ren og mild. Og så er den hvid. For forfatteren minder farven om, at der er skjulte sammenhænge mellem naturen og menneskene. Sneen tysser blidt på os, når vi taler for højt, sætter stille andre tanker i sving og ringer i hjertet med en sølverklokkesang.

Der er ingenting i verden så stille som sne

1. Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt
på de stemmer, som for højlydt taler.

2. Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

3. Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.

Versene har forskellig rytme

Helge Rodes tre vers har forskellig rytme, selv om versefødderne er (næsten) ens i dem. Ordstillingen i digtet er knap så mundret som i Helge Rodes senere digte. Det gør digtet levende, når det læses og læses højt, men vanskeliggør komponistens arbejde med en sangbar melodi. Teksten giver et ret entydigt udsagn. Ordene tilhører samme begrebsverden: ”stille”, ”blidt”, ”mildt”, ”tavst” og i alle tre vers en variant af ”tyst”.

DR's Pigekor synger Povl Hamburgers melodi

Povl Hamburgers melodi

Povl Hamburgers melodi (1937) følger ikke denne entydighed. De første melodilinjer virker kraftfulde, begyndende med store opadgående spring, og durfornemmelsen er fremherskende i store dele af melodien, der først til sidst dykker ned i den dunkle molgrundtone. På trods af melodiens kraftfulde passager, har den ved sin anvendelse af både Dur og mol en skrøbelighed, som passer til teksten.

DR's Pigekor synger Thomas Laubs melodi

Thomas Laubs melodi

Som b-melodi angiver Højskolesangbogen Thomas Laubs melodi fra 1926. Den danner med ganske små intervaller bløde guirlander. Dens lidt sære stemning er måske årsagen til, at Povl Hamburgers mere regelrette melodi er blevet den foretrukne i mange sangbøger og på de fleste indspilninger.