Der stode tre skalke

Baggrund Folkeviser og ballader

Sangen er en gammel folkevise, der også kendes under navnet Katten i sækken. Den kendes i adskillige versioner på stort set alle germanske sprog; udgaverne har samme fortælling, men med stor variation i det vrøvlende omkvæd, der næppe har nogen anden mening end at ordene skal lyde som om, de har en betydning.

Skæmtevisen findes i mange versioner

Denne skæmtevise, der også kaldes Katten i sækken, kendes i adskillige versioner på stort set alle germanske sprog; de mange danske udgaver har nogenlunde samme fortælling, men der er stor variation i omkvædene. I Højskolesangbogens version stammer versenes tekst – med mindre ændringer – fra en version, som i 1963 blev sunget af Marie Petersen i Vormark på Fyn og optaget på bånd af Dansk Folkemindesamling. I hendes sang lød omkvædet: ”stan fa na lis fa na lus fa na lei / … / stan dal ri um / voldsmand sig / slår i med mig / for de sjællænder ej.”

I Højskolesangbogen har man valgt det mere udbredte omkvæd, som visen har i Rasmus Nyerups Udvalgte danske Viser fra Midten af det 16. Aarhundrede, 1821.

Der stode tre skalke

1. Der stode tre skalke og tænkte et råd,
tungluti, tungluti, lustudilei.
De ville til møllerens datter gå.
Stolten Adelus. Bådsmands hus, krusmusidus,
tungluti, tungluti, lustudilei.
Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni.

2. To karle holdt en sæk så lang,
tungluti, tungluti, lustudilei.
en tredje ned i sækken sprang.
Stolten Adelus...

3. "Og hør, kær' møller, du male os den sæk,
tungluti, tungluti, lustudilei.
men kast den endelig ikke væk".
Stolten Adelus...

4. "Og sæt den sæk ved min datters seng,
tungluti, tungluti, lustudilei.
der kommer slet ingen rotter hen.
Stolten Adelus...

5. Og da det blev mørkt i hver en vrå,
tungluti, tungluti, lustudilei.
begyndt den sæk at kryv' og gå.
Stolten Adelus...

6. "Og hør, kær' far, stå op og tænd lys,
tungluti, tungluti, lustudilei.
der er en tyv i vort møllerhus.
Stolten Adelus...

7. Han klapped' hende på blegen kind:
tungluti, tungluti, lustudilei.
"Skønjomfru, du skal blive min".
Stolten Adelus...

8. "Og hør, kær' far, sluk dog det lys,
tungluti, tungluti, lustudilei.
det var en kat, der bed en mus".
Stolten Adelus...

9. Den gamle kælling, som på bænken lå,
tungluti, tungluti, lustudilei.
hun sa': "Den kat har støvler på".
Stolten Adelus...

10. "Du gamle kælling, du skal få skam,
tungluti, tungluti, lustudilei.
i morgen skal du i vor møllerdam".
Stolten Adelus...

11. Og kællingen sank, og sækken flød,
tungluti, tungluti, lustudilei.
og al hendes vælling blev til grød.
Stolten Adelus...

12. Den møller havde så lang en tand,
tungluti, tungluti, lustudilei.
hug kællingen i røven, hev hend' i land.
Stolten Adelus. Bådsmands hus, krusmusidus,
tungluti, tungluti, lustudilei.
Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni.

Den kloge narrer den mindre kloge

I Der stode tre skalke er den ”amoralske” pointe klar: Den kloge narrer den mindre kloge, og datteren overgiver sig uden betænkeligheder til bejleren. En skæmtevise kan betragtes som en folkeviseparodi: De kongelige eller adelige personer er skiftet ud med almindelige mennesker, og tilsvarende bliver fortællingens konflikt og handlingsforløb mere jordisk og kropslig, helt uden de idealer og den skæbneopfattelse som kendes fra de egentlige ”ridderviser”.

Omkvædet er en leg med pudsige ord

Der stode tre skalke er ulogisk og vrøvlet i sit handlingsforløb, men vittig og sjofel. Det samme gælder omkvædet, som næppe har anden mening, end at det skal lyde, som om ordene betyder noget. Det er en leg med pudsige ord, som ikke findes, men som lyder som danske (fremmed)ord – i stil med ord som ”fiksfakseri”, ”spirrevip”, ”krusedulle”, ”tingeltangel”, ”snurrepiberi” m.fl. Formentlig gemmer der sig forvanskede folkeviseord i omkvædets linjer, jf. ”stolten Adelus”, et hyppigt anvendt pigenavn i ridderviserne (fx Ebbe Skammelsen). Ord som ”Krestomani” og ”ceremoni” lyder som forvanskede formuleringer fra middelalderkirkens latinske bønner og ritualer – i stil med ”Hokus pokus filiokus”.

Ordforklaringer

1.1 skalke: gavtyve, plattenslagere

5.1 vrå: krog

10.1 du skal få skam: en ulykke skal ramme dig

Højskolesangbogen medtager en af to folkemelodier

Som der er forskellige omkvæd med varierende antal stavelser og rytme, er der også forskellige melodier til Der stode tre skalke. I Højskolesangbogen angives den ene af de to folkemelodier, A.P. Berggreen har medtaget i Danske Folkesange og Melodier I, 1860, og som med sin skiften mellem adstadig ro og mere sprælsk livlighed understreger tekstens fandenivoldskhed.