Die Gedanken sind frei!

Baggrund Frihed og fællesskab

Tankerne er frie og kan ikke kontrolleres. Det er denne sangs klare budskab. Sangen var oprindeligt en schweizisk frihedssang. Senere blev den populær i studenterbevægelserne i 1800-tallets Tyskland. Men med nationalsocialismen voksede mistænksomheden, ytringsfriheden var presset, og til sidst blev sangen forbudt.

I middelalderens digte findes troen på, at tankerne er frie

Tilbage i middelalderen findes sange og digte, hvor man var overbevist om, at trods fangenskab var i alt fald tankerne frie. Walther von der Vogelweide (o.1170 – o.1230), den mest kendte og berømte tysksprogede Minnesanger, skrev i digtet Der Kaiser als Spielmann i anden strofe: ”Sind doch die Gedanken frei”.

Sangen er formodentlig en schweizisk frihedssang

Die Gedanken sind frei kan føres tilbage til oplysningstiden og denne periodes politiske diskussioner. Teksten kunne første gang læses på et ”Flugblatt”. Først o.1810-20 blev der sat melodi til i Lieder der Brienzer Mädchen. Fordi bogen er publiceret i Bern, går man ud fra, at sangen er en schweizisk frihedssang. Det passer også til landets gamle demokratiske traditioner.

Die Gedanken sind frei!

1. Die Gedanken sind frei!
Wer kann sie erraten?
Sie fliehen vorbei
wie nächtliche Schatten.
Kein Mensch kann sie wissen,
kein Jäger erschiessen
mit Pulver und Blei:
Die Gedanken sind frei!

2. Ich denke, was ich will
und was mich beglücket,
doch alles in der Still
und wie es sich schicket.
Mein Wunsch und Begehren
kann niemand verwehren,
es bleibet dabei:
Die Gedanken sind frei!

3. Und sperrt man mich ein
im finsteren Kerker,
das alles sind rein
vergebliche Werke!
denn meine Gedanken
zerreissen die Schranken
und Mauern entzwei:
Die Gedanken sind frei!

4. Drum will ich auf immer
den Sorgen entsagen
und will mich auch nimmer
mit Grillen mehr plagen.
Man kann ja im Herzen
stets lachen und scherzen
und denken dabei:
Die Gedanken sind frei!

Studenterne yndede at synge sangen

Sangen blev i første halvdel af 1800-tallet meget populær i tyske studenterkredse hvor ytringsfrihed og censur blev diskuteret.

Tankerne er frie og kan ikke kontrolleres

Oprindelig var der kun de fire vers som er trykt i Højskolesangbogen. Senere kom der et femte til, en drikkevise: Ich liebe den Wein … Teksten er ret privat og kan slet ikke måles med det politisk sprængfarlige indhold i de øvrige. Sangens oprindelige budskab er, at tankerne er frie og ikke kan kontrolleres. De er som skygger, som ingen kan få ram på. Også hvis man er spærret inde, kan tankerne bryde igennem fangehullets mure. Derfor kan man i det mindste være glad i sindet.

Sangen blev forbudt af Nationalsocialisterne

Op til 1848-49 begyndte demokratiske, liberale og nationale ideer at spire frem. Men på grund af den nationale splittelse og adelens styrkelse efter napoleonskrigene fik ideerne ikke lov til at komme frem. Ytringsfriheden blev meget diskuteret, og på den baggrund bliver sangen opfattet meget politisk: Hvilke tanker er det, man ikke kan gætte? Hvilke ønsker kan ikke forhindres i at gå i opfyldelse? Hvorfor kan man komme i fangehullet? Hvilke tanker og ideer kan man ikke spærre ind?

Nationalsocialisterne anså sangen for farlig og forbød den.

Ordforklaringer

1.2 erraten: gætte

1.6 Pulver: krudt

2.4 wie es sich schicket: som det passer sig,

2.6 verwehren: nægte

3.2 Kerker: fangehul

3.4 vergebliche Werke: gerninger der er forgæves

4.4 Grillen: (her) nykker

4.6 scherzen: spøge

Melodien er som en munter studentervise

Den første melodi kunne ikke sætte sig igennem, og den, der i dag bruges, er en tysk folkemelodi af uvis oprindelse, publiceret i 1845 i bogen Schlesische Volkslieder. På trods at tekstens alvor fremstår melodien som en studentervise med en munter og sorgløs stemning. Den egner sig til akkompagnement af en guitar, da akkorderne skifter besindigt, og stort set kun indeholder toneartens tre hovedakkorder: A, E og D. I denne udgave er der tilsat lidt ”pynt” i takt 10-11, men det kan fint udelades, og er sandsynligvis også ofte blevet det. Det muntre ligger ligeledes i melodiens dansante karakter: en valsetakt med tydelig betoning på 1 i takten, mens 2- og 3-slaget er ganske ubetonede.