Sangen handler om længsel på flere planer
Sangens betydning og kvalitet hæver den ud af filmens ramme. Billedet af duerne, der letter og flyver hen over byens tage, er i bredeste forstand et symbol på længsel, udlængsel, længsel efter ”åbne grænser” som i ungdomsoprøret, som også rummer en længsel mod et liv, der overskrider den borgerlige konformitet med villa, Volvo og vovhund.
Symbolikken kan også henvise til den kristne tradition
Og selv om Klaus Rifbjerg måske selv vil afvise, at det har været i hans tanker, er symbolet så stort, at det i videre forstand peger på en længsel mod en højere forbindelse. Duen er i den kristne tradition et sendebud. Det Gamle Testamente fortæller om duen, der afsendes fra Noas ark og vender tilbage med oliegrenen som tegn på, at der er liv og håb at finde efter syndfloden. Vi kender det f.eks. i Brorsons salme Her vil ties, her vil bies
”Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!”
I den kristne symbolik repræsenterer duen også Helligånden. I mange kirker hænger der en due over prædikestolen for at symbolisere, at Gud er til stede i sin ånd, når evangeliet forkyndes. Rifbjergs tekst vibrerer mellem en profan hverdagsrealisme: Duerne er simpelt hen bare duer, og en poetisk dimension, der åbner sig mod en religiøs transcendens. Derved indbefatter den en dybere og mere omfattende forståelse af mennesket som et væsen, der rummer åndelige længsler i sig.
Sangen slutter med en åbning Sangen adskiller sig fra de fleste højskolesange ved at den udspiller sig i et byrum. Selve længselsmotivet i teksten holdes åbent ved, at sangen ikke ”lander” på jorden i et afsluttet billede, men munder ud i et åbent spørgsmål: Hvor er duerne på vej hen ”– Til dig?”
Bent Fabricius-Bjerre har skrevet mange afholdte melodier
Komponisten Bent Fabricius-Bjerre har i årenes løb demonstreret et frodigt talent inden for populærmusikkens område. Han har skabt melodier, der nyder stor folkelig udbredelse, fx musikken til filmene om Olsenbanden og tv-serien Matador .
Bent Fabricius-Bjerre
Teksten var svær at omsætte til en vise
Komponisten har fortalt, at melodien voldte ham problemer. Den rimløse tekst med skiftende metrik var ikke lige til at omsætte til en vise. Først efter nogle uger fik han styr på melodien. Så meget mere imponerende er det, at den er lige så velegnet som Cæsars aftenserenade til Daimi og som fællessang.