Bjørn Eidsvåg er en af Norges mest populære sangskrivere I sit hjemland Norge er Bjørn Eidsvåg folkeeje og en af landets mest populære sangskrivere. Han havde sin pladedebut i 1976 og har siden udsendt over tyve indspilninger. I Danmark blev han første gang bemærket i 1996, da han spillede to koncerter for fulde huse med Sissel Kyrkjebø som gæstekunstner, og han brød for alvor igennem med albummet Tålt i 2003. Det er i Norge solgt i mere end 220.000 eksemplarer – i et land med kun fire millioner indbyggere.
Bjørn Eidsvågs tekster behandler eksistentielle emner Efter en noget utraditionel opvækst i det missionske nordvestlige Norge blev Bjørn Eidsvåg uddannet som præst, og han har bl.a. arbejdet på psykiatriske hospitaler og i fængsler. Der er ingen tvivl om hans kristne livssyn. Han prædiker ikke i sine tekster, men flere af dem handler om mennesker, han har mødt i sit arbejde som psykiatrisk sygehuspræst. Han behandler i sine sange eksistentielle emner som tro, tvivl, kærlighed, angst og død.
Visen handler om at man selv må tage ansvar Gennem hele Eidsvågs karriere har begrebet ”at se” stået centralt: ”Det meste af det, vi mennesker baler (bøvler) med under solen, handler om vårt ønske om å bli sett”, og et andet sted har han betegnet sig selv som ”en der trøster”. Begge dele er tydelige i Eg ser , der handler om, at alle må tage ansvar for deres eget liv og egen død. Visen blev første gang indspillet i 1983 på albummet Passe gal (Tilpas tosset) udgivet af Kirkeligt Kulturverksted.
Eidvågs sociale og politiske engagement rækker ud over musikken Med tekst og musik har Bjørn Eidsvåg vist et stærkt ønske om at kommunikere med alle. Han vil hellere definere sig selv som kulturarbejder end som musiker og kunstner, og i de senere år er hans sociale og politiske engagement blevet stadig tydeligere. Han har optrådt i forbindelse med Norad (svarende til Danida) og turneret med sine faste musikere i Namibia, Sydafrika og i Guatemala, hvor han bl.a. sang Eg ser på spansk.
Sangen er et norsk klenodie der synges ved sorg Netop denne sang er i Norge blevet et nationalt klenodie, der synges ved begravelser, og når landet oplever store ulykker og sorg. Således sang Bjørn Eidsvåg sangen i Oslo Domkirke 30. juli 2011 ved mindehøjtideligheden efter tragedien på Utöya 22. juli.