En vise om andemad

Baggrund Historien

Hostrup var egentlig kendt for sine uskyldige, lystige underholdningssange, men under munterheden fandtes et stærkt politisk og socialt engagement. Han starter denne vise med udråbet "Venner, hvor er vort fædreland dog kønt", men fortsætter så med, på subtil vis, at kritisere den danske apati og opfordre til, at der skal skabes røre i andedammen og tages ansvar for den fælles fremtid. Melodien af Édouard du Puy stammer fra syngespillet Ungdom og galskab fra 1806.

Hostrups værker var ikke bare lystig underholdning

Jens Christian Hostrup er vel i den almindelige offentlighed kendt som forfatteren til vaudeviller som Gjenboerne og Eventyr på Fodrejsen. Uskyldig underholdning med lystige sange på iørefaldende melodier. Men ser man nøjere efter, vil man under munterheden finde et stærkt engagement.

Politisk og socialt engagement gennemsyrer mange af hans sange

Dette politiske og sociale engagement kommer mere utilsløret frem i hans mange sange til højskoler rundt om i landet, f.eks. til Vallekilde Højskole Det, som lysner over vangen fra 1876 og til Ry Højskole Den trænger ud til hvert et sted fra 1892. I provisorieårene i 1880’erne forstærkedes tonen hos Hostrup, så nogle af hans sange faktisk blev forbudt af den censur, der ellers ikke længere skulle eksistere.

En vise om andemad

1. Venner, hvor er vort fædreland dog kønt,
hæderligt det mod alderdommen kæmper,
alting endnu er sommerligt og grønt,
skønt man påstår, vi skriver september,
og alt det grønne gør mig glad,
når kun jeg undta'r andemad.

2. Men dette grønt, om ænder det kan li',
hører for os dog sikkert til det slemme,
og er for det vel ingensteds man fri.
gror det dog vist for frodigt herhjemme.
Hver gang en strømning går i stå,
det drømmer straks sig ovenpå -

3. dækker alt vand, som hvilende det ser,
breder sig som et kistelåg derover,
siger til bølgen: "Rør dig ikke mer,
for du synder dog mindst, når du sover!
Bort med al uro, larm og kiv!
se, her er grønhed, her er liv".

4. Skal det da gro, til kraften slides op,
hvile med fred, hvor livets storme tude,
grønnes, til mer ej bøgen skyder knop,
og til jordklodens saga er ude?
Skal det som Norges fjelde stå
og vise da, hvor Danmark lå?

5. Nej, vel ihjelslås ej det af en kniv,
ild eller frost det dræber ingen sinde,
dø kan det ej (det forudsætter liv),
men des snarere kan det forsvinde.
Bare lidt strømning ind deri,
så er dets vælde helt forbi!

6. Andemad bort! den fordring bær' vi frem,
den ingen sjæl ved noget godt vil skille,
men det må leves - livet i vort hjem,
og vi tåler ej mer, det står stille.
Oprør vi priser ej - nej stop!
men skål for dem, som rører op!

Den danske apati sammenlignes med sommerens grønne andemad

I denne charmerende vise om andemad efterlyses politisk engagement og kampvilje. Visens melodi og begyndelsestekst anslår ellers en hyggelig dansk sammenkomst med punch i glassene og godt humør: ”Venner, hvor er vort fædreland dog kønt”. Befolkningen har affundet sig med de bestående politiske urimeligheder og hygger sig i stedet for i drikkelag eller ved landsbyens gadekær. Men denne stigende apati sammenligner Hostrup med det grønne andemad, der sommeren igennem lægger sig over alle stillestående danske søer og vande.

Andemaden er svær at slippe af med

Der er ikke rigtig noget at stille op med al dette andemad, for det ”ihjelslås ej af en kniv”, og ”ild eller frost det dræber ingensinde”. Og så kommer den mest spidsfindige replik til den danske hygge, som også Henrik Pontoppidan langede ud efter: ”dø kan det ej (det forudsætter liv)”.

Hostrup bringer en appel til at skabe røre i andedammen

Sangen slutter med en appel til røre i andedammen. Ikke oprør og revolution (Hostrup var vel nærmest radikal), men engagement, kritik, kampvilje. Og så runder den af, som den begyndte: Hæv glassene og udbring en skål for ”dem, som rører op!”

Melodien stammer fra du Puys syngespil Ungdom og galskab

Melodien stammer fra syngespillet Ungdom og galskab af Édouard du Puy, som blev opført i København i 1806. Den var meget populær, og Hostrup har også brugt den i en af sine vaudeviller.