Menneskelivet er underligt

Baggrund Liv

I denne sang udtrykker Grundtvig sin store forundering over menneskelivets gådefuldhed. Særligt sproget - som er det, der adskiller dyr og mennesker - står for Grundtvig som en helt central del af det menneskelige, men også en størrelse, der kan være svær at begribe. Komponisten Thorvald Aagaard har forsøgt sig med en melodi, men tekstens uregelmæssige metrik har gjort det til en svær opgave.

Sproget er den afgørende forskel på mennesker og dyr

”Mennesket er hverken Fisk eller Fugl,
kan dog baade svømme og sjunge,
Han staaer som en Gud i Dyrekreds
med Ordet som Lyn paa sin Tunge.”

Sådan siger Grundtvig på sin vanlige bramfri måde i det udeladte vers to af sangen. På trods af, hvad der siden er fundet ud af om dyrs kommunikationsevner, er der vist fortsat enighed med ham om, at en afgørende forskel mellem mennesker og dyr er sproget. Men så langt, som Grundtvig går i linje tre-fire af verset, vil mange næppe gå i dag.

Menneskelivet er forunderligt

For Grundtvig er menneskelivet så sært, at det ligefrem er som et mirakel: uforklarligt og gådefuldt. Den første uforklarlighed er, at alt er skabt af Gud, men kun mennesket er skabt i Guds billede. Hvad kommer så syndefaldet til at betyde? Er der overhovedet noget tilbage af gudbilledligheden i os, er ikke alt fordærvet? Grundtvigs livslange kamp med en pietistisk arv munder i dette digt ud i, at der er en rest af gudbilledlighed i os, nemlig det levende ord.

Grundtvig redegjorde for talens tredobbelthed

I al virkningsfuld tale er der en tredobbelthed, nemlig kraft, sandhed og kærlighed, som Grundtvig gør rede for det i en artikel fra 1857, Det medfødte og gjenfødte Menneskeliv. Gud taler til os og gennem os: ”Samvittigheden er Guds-Røsten og Sandheds-Bevidstheden i os”. Det har mennesket altid kunnet ane, sådan som Grundtvig skildrer det i sin opfattelse af nordisk mytologi, men ”kraftbeviset”, åbenbaringen, sker med Jesus, Guds søn, der talte med ”menneskerøst”. Siden da har vi som det mest sikre af alt kunnet vide, at menneskelivet er underfuldt.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig

Tekstens aktualitet forandres i takt med historien

Digtet er hele vejen holdt i et enkelt og ligefremt sprog.

Først med 17. udgave af Højskolesangbogen er vers seks til otte blevet optaget i erkendelse af, at netop disse vers efter de historiske erfaringer med nazisme og sovjetkommunisme i dag har en særlig aktualitet: På den ene side er det en oplagt demokratisk opgave at opnå størst mulig enighed for at nå en politisk frugtbar handling. På den anden side er og bliver overvældende enighed en risikofyldt affære.

Menneskelivet er underligt

1. Menneskelivet er underligt,

langt mer, end vi kan beskrive;
dog lysner det op fra slægt til slægt,
hvor mennesket holdes i live.

2. Fuglene alle med næb og klø'r,
om de lagde hoveder sammen,
de hitted dog ej på det mindste ord,
som hører til menneskestammen.

3. Underligst og af alt på jord
er menneskerøsten i ørken
med ord om, hvad intet øje så,
men hvad dog har magten og styrken.

4. Menneskeånden, det er et ord,
som ingen af os kan udgrunde,
menneskelivet dog er dens værk
med ordet i menneskemunde.

5. Sjæle og kroppe i tusindtal
kan menneskeånden forbinde,
dem gennemtrænge med ord som lyn,
så alle de ét får i sinde.

6. Sjæle og kroppe med folkemund,
som trodser med ordet mod ånden,
de glemmer dem selv som menneskebørn
og bliver til dyr efterhånden.

7. Fugle og fiske og vilde dyr
da fødes i menneskehammen;
og stene må græde, når folk som fæ
da vil lægge hoveder sammen.

8. Menneskelivet er underligt
for menneske som for myre;
men dyrelivet i menneskeham,
det er et forhekset uhyre.

9. Mennesket er i Guds billede skabt
med levende ord på sin tunge,
og derfor kan han mellem træer og dyr
med guderne tale og sjunge.

10. Menneskebørn i den grønne lund,
hvor fugle i bøgene sjunge!
I skønne derpå: det er guderne ligt
at tale med mennesketunge!

Ordforklaringer

1.1   underligt: underfuldt/forunderligt (lig et under)
6.2   trodser med ordet mod ånden: misbruger ordet mod Guds bestemmelse
7.2 menneske-hammen: ydre beklædning, skikkelse
7.3   fæ: kvæg

Er melodien for enkel?

Thorvald Aagaards melodi fra 1932 er så enkel, at den savner profil. Det er sikkert medvirkende til, at denne centrale grundtvigtekst ikke synges så meget.

Metrikken gjorde arbejdet svært for Aagaard

Men Aagaards opgave var heller ikke let: Teksten er nok en af Grundtvigs allerværste, når man ser på metrikken. Næppe to vers er fuldstændig ens, og det giver problemer – først for komponisten, og siden for akkompagnatøren og sangerne. Her har akkompagnatøren en af sine fornemste opgaver: at nærlæse teksten på forhånd, så han/hun kan lede de syngende trygt igennem sangen.