Når egene knoppes

Baggrund Året

Christian Richardts digt Sommervise beskriver den brusende forvandling fra spirende forår til sommerens frodighed og sensommerens salighed. Vi mindes om, at sommerens lyksalighed er flygtig, og sangen er derfor en påmindelse om at nyde det, så længe det varer. Oluf Rings melodi understøtter tekstens jublende stemning.

Richardts rim fremhæver det enkelte ords poesi

I en anmeldelse af Christian Richardts Nyere digte 1865 skriver Georg Brandes:

Hans Kunst gaar ud paa at opfriske og fremhæve allerede selve det enkelte Ords Poesi, dets malende Egenskab, dets skjulte Sindbilledsprog; hans Ord har naturligt Fynd, de faar ikke først Styrke ved Rytmen; hans Rytmer har et kraftigt og klangfuldt Fald; der er Malm i deres Slag; men deres største Skønhed har de dog i Rimets sanselige Pragt.

Digtet bærer titlen Sommervise

Det kunne have været sagt lige så rammende om digtsamlingen Billeder og sange fra 1874, som den stemningsberusende Sommervise (Når egene knoppes) indgår i. I Den nye Almanak for 1871, udgivet af Mads Hansen og Anton Nielsen, findes digtet i en noget anden form under samme titel. Peter Heise anvendte denne tekst til sin smukke klaverakkompagnerede korsats, Sommervise.

Når egene knoppes

1. Når egene knoppes,
og granerne duppes,
og skræpperne kante den støvede vej;
når frøen fortæller,
mens guldregnen hælder
sig over syrenen i hviskende leg,
//: da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj! ://

2. Når rugen alt bølger,
og kornblomsten dølger
sin blå lille kyse bag gitter af strå;
når føllene tumle,
mens køerne gumle,
og viben sig soler med ungerne små,
//: da dages, da kommer
den danske skærsommer,
og derom alt fløjter den nattergal grå. ://

3. Når skoven har skygge,
og bien gør lykke,
og bøgen har mørknet sit lyseste blad;
når roser udspringe
blandt torne, som stinge,
lig luende elskov af truende had,
//: da dages, da kommer
den danske skærsommer,
den er der, og gør selv den tungeste glad. ://

4. O, fly ej for snarlig,
men bring os lidt varlig
fra nætterne lyse til tusmørkets stund!
Vi vented så længe
på blommede enge,
på duften fra rosernes svulmende mund, -
//: men bedst som du kommer,
du fagre skærsommer,
så hastigt du flyr som et drømmerigt blund! ://

Sommervisen beskriver naturens trylleri

Sangen beskriver i små sansemættede glimt naturens trylleri, når det er på sit højeste. Forvandlingen fra forårets kådhed til sommerens florlette tyngde sker i en lang fortættende bevægelse. I første vers tages der afsked med det sprudlende forår, der bliver så levende i rimenes ”sanselige Pragt”. Ud af forårets travlhed vokser i andet vers den tidlige sommers ynde. Forårets livfuldhed sitrer stadig (føllene tumle), men den sommersalige ro vinder langsomt indpas (viben sig soler …), mens nattergalen varsler, at skærsommeren er på vej.

I sidste vers bliver vi mindet om, at sommeren er flygtig

Skovens bløde skygge, biens summen og de nyudsprungne roser i tredje vers er højsommerens vartegn. Glæden over sommerens lyksalighed stiger i fjerde vers til et ønske om, at alt det vi ”vented så længe”, må vare ved. Men med et strejf af vemod mindes vi om, at sommerens lyksalighed er gjort af samme flygtige stof som vore drømme.

Ordforklaringer

2.2 dølger: skjuler
3.4 stinge: stikker
4.2. varlig: varsomt

Oluf Rings melodi passer til tekstens opbygning

Sangen har været med i Højskolesangbogen siden 7. udgave, 1913. I dag kendes kun Oluf Rings melodi fra 1922. Melodiens form (A-A’-B-B’) lægger sig tæt op ad tekstens opbygning; ved at gentage tekstens tre sidste linjer (b’) tydeliggøres linjernes karakter af omkvæd.

Melodiens vekslende rytmik skaber en jublende stemning

Digtets stemning rammes bedst hvis sangen synges med betoning af kun det første slag i hver takt. Melodiens vekslen mellem punkteringer og lige ottendedele bliver herved som en jubel der skiftevis er kåd og udadvendt og varm og inderlig.