Noget om helte

Baggrund Frihed og fællesskab

Noget om helte stammer fra Halfdan Rasmussens samling af Tosserier. Teksten er skrevet i en humoristisk tone, men indeholder samtidig en bekendelse til pacifismen i en tid med kold krig og trusler om klodens ødelæggelse. Jazzkomponisten Robert Normann står bag melodien, der kan spilles nodetro, men som også lægger op til en mere fri og swingende form.

Halfdan Rasmussens politiske digtning

I 1940’erne skrev Halfdan Rasmussen, der var aktiv i modstandskampen mod nazismen, en række digtsamlinger, der forholdt sig moralsk til tidens politiske problemer. Debutsamlingen 1941 havde symptomatisk titlen Soldat eller Menneske. Under besættelsen tryktes mange af hans digte anonymt, blandt andet i antologien Der brænder en Ild, 1944.

Efterkrigsårene bød på en ny tone i digtningen

I efterkrigsårene blandede en anden tone sig i Halfdan Rasmussens digte – humor og leg med sprogets udtryksmuligheder prægede hans vers for børn og voksne. Denne tekst Noget om helte blev trykt i 5. samling af de Tosserier, han udgav i 1950’erne.

Halfdan Rasmussen præciserer, hvorfor jorden er dejlig

De første linjer i digtet kan ses som en skjult reference til B.S. Ingemanns Dejlig er jorden, en reference der dukker op igen til sidst (9, 1-2). I den ramme kan man læse Halfdan Rasmussens tekst som en præcisering af, hvorfor jorden er dejlig, og hvad man kan gøre for at bevare den.

Livet handler om at få det bedste ud af det, der er her og nu

En anden skjult reference er oplysningsforfatteren Francois Voltaire, der i den satiriske roman Candide (1759) lader sin godtroende helt, der er opdraget til at tro, at han lever i den bedste af alle verdener, erkende, at det, som det drejer sig om som menneske, er at dyrke sin have. At få det bedste ud af det, som er omkring en her og nu.

Halfdan Rasmussen

Teksten er skrevet som en bekendelse til pacifismen

Teksten vidner om, at den lette, humoristiske tone ikke har fået Halfdan Rasmussens politisk-moralske engagement til at fordufte. Noget om helte er midt i den kolde krig og truslerne om klodens ødelæggelse skrevet som en bekendelse til pacifismen. En ideologisk holdning der prioriterer det daglige liv blandt rodfrugter og andre grønsager og at trække sig tilbage fra verden - bogstaveligt læst som et argument for eskapisme.

Jeg'et overdriver tilbagetrækningen

Tekstens jeg overdriver tilbagetrækningen: »Jeg vil enes med hinanden / og mig selv og ha det godt«. Teksten hylder det pjokkede: »Jeg får nerver og migræne, / blot jeg skær mig på en dolk« (7, 5-6). Om det er tilsigtet eller ej, kan digtet i den konkrete storpolitiske situation læses som en argumentation for ikke at blande sig, for at vælge selv at trække sig tilbage til køkkenhaven, og at lade andre løse problemerne.

Ordforklaringer

6.1 Samson: ifølge Det gamle Testamente (Dom 13-16) kæmpede Samson mod filistrene, et hedensk folk der satte sig op imod Gud.

6.2 Peter Freuchen (1886-1957), dansk polarforsker og international mediestjerne, hvis ene ben måtte sættes af pga. forfrysninger.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Robert Normanns melodi

Melodien er komponeret af nordmanden Robert Normann, der levede fra 1916 til 1998. Han var først og fremmest kendt som jazzguitarist og -komponist og var en af Norges kendteste musikere fra swing-perioden.

Swingende eller lige ottendedele?

Og heri ligger netop en af melodiens udfordringer: Skal den udføres med swingende eller lige ottendedele? Der er ingen hjælp at hente i Højskolesangbogen, men det kræver et overbevisende og insisterende akkompagnement at gennemføre melodien swingende, sådan som den kan lægge op til.

Endvidere fristes man til at give den en vis rubato-fornemmelse med god tid til vejrtrækning mellem linjerne. Så her er altså et eksempel på en melodi, der nok kan synges nodetro – hvilket måske også er det mest fornuftige til fællessang – men som vinder i musikalitet, varme og tekstnærhed ved en mere fri form.

En dorisk melodi

Jazzen søgte, især fra 1960’erne og fremefter, tilbage til nogle af musikhistoriens harmoniske rødder: kirketonearterne, eller modaliteten, ikke mindst anført af trompetisten og komponisten Miles Davis.

Normann har tydeligvis hentet inspiration herfra til sin melodi: Bl.a. undgår han langt hen ad vejen ledetoner (fx er den næstsidste tone ikke et h, som er ledetonen til c-mol, men et b). Det giver melodien et strejf af den doriske toneart og derved en lidt svævende fornemmelse, der godt kan passe til tekstens udtrykte ønske om at trække sig fra verdens påtrængende politiske problemer.