Nu er dagen fuld af sang

Baggrund Året

Digtet stammer både fra digtsamlingen Rugens sange, der betragtes som et kunstnerisk hovedværk i Jeppe Aakjærs forfatterskab, og fra skuespillet Når bønder elsker. Som så mange andre af digterens sange har digtet et omkvæd, der er med til at give sangen et kendt og fortroligt præg. Jeppe Aakjærs yndlingskomponist, Carl Nielsen, har komponeret melodien.

Sangen er fra Rugens sange

Jeppe Aakjær udsendte sin første samling af Rugens sange i 1906. Han tilføjede nye digte, hver gang der kom en ny udgave.

Rugens sange er lykkens sange. Poeten lægger sig ”i læet her ved storrugens rod” og fortæller rugens saga fra efteråret, hvor den lægges i jorden, til den glade høsttid. Og ind imellem kan Anders og Anna kysses ”ved Rugskellet” mens rugen ringler.

Piger på Engen kalder Jeppe Aakjær sangen. Den blev trykt i Jydsk Månedsskrift 1911 og indlagt i 4. akt af skuespillet Når bønder elsker.

Jeppe Aakjær viser sig som naturelsker

Jeppe Aakjær viser sig her som naturelsker, der ved meget om dyr og blomster. Af dyr nævnes kun viben og bekkasinen, men af blomster en hel række: kabbeleje, dueurt, forglemmigej og til sidste en krusemynte.

Omkvædene i Jeppe Aakjærs sange

Jeppe Aakjær benytter tit omkvæd i sine viser og sange. Her ”Plukke, plukke dugget strå/plukke, plukke siv ved å/plukke, plukke blomster.” Ikke mindre end seks gange gentages ordet plukke i slutningen af hvert vers.

Omkvædene giver sangen et kendt og fortroligt præg

Omkvæd kender vi ellers mest fra folkeviserne. De kunne hurtigt læres af menigmand før sangbøgernes tid. Hos Aakjær har omkvædet ikke samme funktion, men er med til at give sangen et kendt og fortroligt præg.

Nu er dagen fuld af sang

1. Nu er dagen fuld af sang,
og nu er viben kommen,
bekkasinen natten lang
håndterer elskovstrommen.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

2. Engen er nu gyldengul
af tunge kabbelejer,
søndenvinden byder op,
og dueurten nejer.

3. Dammen ligger dagen ud
med brudelys i hænde,
rækker højt de ranke skud,
at solen må dem tænde.

4. Nu vil mø med silkestik
på brudelinet sømme;
den, som ingen bejler fik,
hun ta'r sig en i drømme.

5. Ræk mig en forglemmigej
og sidst en krusemynte,
sådan slutter vi vor leg
så glad, som den begyndte.

Digtsamlingen er et hovedværk

Rugens Sange er et kunstnerisk hovedværk. I forordet til 8. udgave af sangene fortæller Aakjær selv om den proces, der førte frem til dette hovedværk:

”I Sommeren 1905 kom jeg hjem fra København med Planen til Rugens Sange. Jeg var så glad ved Tanken; så sikker på min Evne. Jeg gik hver Solskinsdag ud over Agrene mod Jebjergs Mose og lyttede til Vippernes melodiske Ringlen i Storrugen på Laust Østergaards Mark. Det gjærede i mit Indre indtil Sprængning, men det ville ingen Form tage. Grædende af Skuffelse og Afmagt gik jeg hver Aften til min Seng. – Jeg forsøgte af skifte Opholdssted og drog til Vesterhavet.”

Det hjalp heller ikke noget, så han vendte tilbage til København. Han fortæller selv videre:

”Kort efter Nytår 1906 tog jeg atter til Jylland og slog mig ned hos mine herlige Venner Læge S. Rambusch og Hustru i Sjørup. Og nu digtede hele Serien sig som af sig selv. Der var Dage, hvor jeg skrev indtil tre Digte i Døgnet. Det er de lykkeligste Timer, jeg har levet.”

18. udgave af Rugens Sange kom i april 2016 og er nu udgivet i 125.000 eksemplarer.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Carl Nielsen komponerede melodien

Melodien til Nu er dagen fuld af sang er komponeret i 1915 af den komponist, Aakjær satte højest: Carl Nielsen. Aakjær erkender, at komponisterne ”ikke har nogen uvæsentlig del af den lykke, som mine sange har gjort.”

Det er vigtigt at synge let og overholde de skarpe punkteringer

Ved omkvædet skiftes der fra tredelt til todelt takt. Det er vigtigt at synge let og overholde de skarpe punkteringer i de første fire gange ”plukke” for så at brede ud i lige ottendedele i de to sidste, for – som én har sagt – ”blomsterne skal jo ikke rykkes op med rod.”