Nu hælder Europa mod sol igen

Baggrund Året

I en alder af 29 udgav Thøger Larsen selv samlingen Jord. Det femte digt i samlingen, Solsangen, er medtaget i Højskolesangbogen og skildrer forfatterens uforbeholdne kærlighed til foråret. Teksten blev oprindeligt sunget første gang med melodi af Jørgen Plaetner til Lemvig Gymnasiums etablering i 1979, men vandt først indpas som velkendt forårssang med Erling Lindgrens melodi 15 år senere.

Thøger Larsen udgave selv sine digte

Thøger Larsen digtede om en natur, der strækker sig fra det uendelige univers til egnen omkring Lemvig, hvor han tilbragte sine 53 år på jorden. Og Jord var netop titlen på hans anden digtsamling, udgivet på eget forlag i Lemvig, 1904 – med dobbeltbetydningen planet og muld.

Naturens gentagelser og øjeblikke

Hans livsfilosofi omfattede det hele, sådan som det fremgår af sangens første vers: ”Nu hælder Europa mod sol igen” er en markering af digtets tid. Det handler på én gang om oplevelsen af gentagelse (”igen”) og af øjeblikket (”nu”). Det er forårsjævndøgn, solens zenitpunkt passerer Ækvator, og det bliver sommer på den nordlige halvkugle. Digtet begynder i Kosmos; så mærker vi den varme luft, ser fugletrækket mod nord, lugter muldjorden og føler den livgivende varme på huden.

Thøger Larsen Nu hælder Europa mod sol igen
Thøger Larsen

Sanser, farver og de fire elementer sættes i spil

Sanserne er den ene aktive dimension i solhymnen – ikke mindst synet (jf. vers 4.1 og 5.1): Farveskalaen er sat i spil i alle vers (bortset fra det sjette); der er farveadjektiver i teksten (grøn, gul, blå), men som det fx fremgår af syvende vers (som først er optaget i Højskolesangbogens 19. udgave), er der også andre ord, der kan betegne farvespektret: ”bløder” er et rødt ord, ”svømmer” er blåt, ”sol” er gult, ”græsset” er grønt, og ”muld” er et sort ord.

Også de fire elementer er eksplicit til stede digtet igennem: jord, vand, luft og ild. Det er ikke et konkret stykke natur, som bliver beskrevet; men så mange eksemplariske fænomener bliver nævnt i de fem første vers, at naturoplevelsen er total.

En økologisk salme om naturens evige cyklus

I Jord kaldes digtet Solsangen, og med denne titel skriver digteren sig ind i en meget lang tradition for hymner til den livgivende sol. Thøger Larsen forener en religiøst baseret livsdyrkelse og en naturvidenskabelig forståelse i, hvad man kan kalde en økologisk salme. Naturens evige cyklus hyldes som det, der giver livet mening, konkluderes det i syvende vers: Digtets jeg vil til sin tid blive en del af naturen, hvor ”jeg er muld”.

Thøger Larsens jublende hyldest til livet

Drivkraften i det evige kredsløb er ikke som i 1800-tallets romantiske strømninger ”ånden i naturen”, det er ikke en idé, men fysisk aktivitet, det er parring og frugtbarhed. Det er ikke et religiøst digt, for evigheden defineres her entydigt som et fysisk fænomen: Naturens kredsløb, ”den store frugtbarhed, / genfødelsens svangre tider.” (2.4-5). Men den jublende hyldest til livet, der føder nyt liv fra ”tidernes morgen” og ind i det uendelige, bunder i en oplevelse af naturen og det enkelte menneskes tætte forbundenhed med den, som er af metafysisk karakter.

Nu hælder Europa mod sol igen

1. Nu hælder Europa mod sol igen,
og syden blæser på norden.
Fugletræk over landene gå,
mulden lugter så mæt og rå,
det kribler i ryggen af jorden.

2. Og engen bli'r grøn, og urten får køn,
og arret af brynde lider.
Nu trækker det op over alle sted
igen til den store frugtbarhed,
genfødelsens svangre tider.

3. Det bløder af glæde i mit sind.
Så klare dagene rinder.
På marken står koen veltilfreds
og æder af det salige græs,
som solen gennemskinner.

4. Se, træerne løves af ungt begær,
på brinken de følfod bære
en blomst så trodsig gul, som en ed
mod dagens solgrønne herlighed,
at ukrudt evigt skal være.

5. Se fjordens dybe, svale blå
et utal af faldne brande
fra bålet højt i himlens blå
ligger og hopper lystigt derpå.
Der leger ild over vande.

6. Der fløjter fugl, der summer insekt -
der ligger en lykke forborgen.
Nu kvinde og hundyr, korn og siv
besvangres skal med det evige liv,
som vaktes i tidernes morgen.

7. Det bløder af glæde i mit sind.
O rigdom, hvori jeg svømmer –
sol-søvn, hvori jeg drømmer!
Der kommer en tid, en underfuld,
da græsset er grønt, og jeg er muld.

Ordforklaringer

2.2. arret af brynde lider: Plantens støvdrager brænder af begær efter at blive bestøvet

Erling Lindgren står bag mange højskolesange

Erling Lindgren er den nulevende komponist, der har flest melodier i Højskolesangbogen. Han var i 1991-2016 organist ved Lemvig Kirke og i en årrække lærer på Vestervig Kirkemusikskole, ligesom han har en fortid som højskolelærer på Testrup Højskole. Hans melodier er nemme at lære, uden at de derved blive anonyme – flere af dem bærer præg af hans erfaring med at spille rytmisk musik. Først og fremmest mærker man, at han stræber efter at sikre et samspil mellem tekst og melodi. For sit arbejde med at skrive melodier til fællessangen har han bl.a. modtaget Den folkelige sangs pris.

At sætte melodi på en jublen over forårets forunderlige kræfter

Melodien til Solsangen er skrevet på opfordring af Lemvig Gymnasium, og komponisten siger selv om den: ”Jeg blev meget begejstret for Thøger Larsens fanden-i-voldske og jublende digt om forårets forunderlige kræfter og var helt klar over, at melodien så vidt muligt skulle juble med. Jeg valgte derfor den medrivende 6/8-takt og gav den ekstra energi ved at indlede første, tredje og fjerde linje med en punktering. Endvidere lader jeg melodien arbejde op mod højdepunktet, som udløses på toptonen i starten af sidste linje.”

Tekstens metrik er uregelmæssig, så man skal visse steder droppe en optakt og andre steder brede nogle af stavelserne ud. Det var jo ikke en sangtekst, men et digt, Thøger Larsen skrev.