Jonathan Petersen kæmpede for at bevare grønlands kultur og sprog
Jonathan Petersen (på grønlandsk kaldet Organe) var lærer og hørte til kredsen af unge veluddannede grønlændere (se Højskolesangbogens Nunarput utoqqarsuanngoravit/Vort ældgamle land). Samtidig med, at han ønskede at vække befolkningens fædrelandskærlighed og selvtillid, var det ham magtpåliggende at bevare grønlandsk kultur og sprog.
Hymnen er en pendant til den danske nationalsang
Han var påvirket af grundtvigske tanker allerede fra sin seminarietid, og det blev forstærket under ophold i Danmark 1910-11, hvor han bestod organisteksamen med udmærkelse. Et vældigt klippeland er formentlig skrevet under eller kort efter dette ophold og oprindelig som en grønlandsk pendant til den danske nationalsang Der er et yndigt land. Sangen er også oprindelig skrevet til samme melodi. Ligheden træder tydeligt frem i de sidste to linjer, der svarer til forlæggets ”Og gamle Danmark skal bestå …”. Sangen er oversat af Mads Lidegaard i 1985.
Petersen stod bag den første grønlandske sangbog
Jonathan Petersen har skrevet mange fædrelandssange, flere med moraliserende og opdragende præg. Men hans største bedrift ligger på det musikalske område. Som ung blev han ansat som lærer på seminariet i Godthåb, hvor han virkede flere årtier og kom til at præge den grønlandske sang afgørende, og han stod bag udgivelsen af den første grønlandske sangbog, Erinarssuutit, 1921, der ligesom Højskolesangbogen er kommet i stadig nye udgaver. Hans egne sange og melodier fylder godt i bogen. De er meget påvirket af dansk tradition, og det samme gælder derfor også den nyere grønlandske folkesang, der blev skabt af ham gennem de elever, der blev uddannet på seminariet og spredtes langs kysten.
Det grønlandske sprog var én spidskompetence
Foruden musik havde han også grønlandsk som fag og var nok den fornemste kender af dette sprog i første halvdel af det 20. århundrede.
Sangen beskriver jægerfolkets liv og Grønlands natur
I vers to gives en beskrivelse af jægerfolkets liv, når man fra de små bopladser foretog lange fangstrejser langs kysten, hvor man mødte og besøgte venner og frænder i de bygder, man passerede. Derudover er teksten en forelsket beskrivelse af Grønlands natur og den deraf følgende livsstil. Efter hjemmestyrets indførelse i 1979 bruges sangen som nationalsang afvekslende med Nunarput utoqqarsuanngoravit/Vort ældgamle land. Både den danske version og grønlandske originalversion af Nuna asiilasooq/Et vældigt klippeland, findes i Højskolesangbogen.
Nedenfor kan du lytte til sangen med den grønlandske tekst.