Sangens mange farver beskriver tiden, der går
Fra første vers vælger hun ”lyset frem for skyggen”. I andet vers tænker hun på maj, hvor ”alle regnvejrsdage ender”, og farven er gul. Men allerede i tredje vers er det efterår, kantarel-, løvetand- og brændenældetid, forfaldstid. Farven er rød ”som den sidste roses glød”. I fjerde vers rettes blikket indad. Den grønne farve får én til at glemme forfaldet – ”rynker, dobbelthager”. Det er nødvendigt at ”sætte tændte lys i stager” og håbe, at ”spejlet bedrager”. I næstsidste vers er det ”ulvetid”, ufredstid, og den hvide farve associerer sne og anemoner. ”Vivaldis toner” må være Årstidernes efterår- eller vinter-sats. Lyset er forbundet med sne, vinter, ulvetid. Det ender lyst. Med aktivitet og gøremål. Vi når det hele. – ”Klokken 11.45” giver vist ikke andet til sangen end et godt rim på ”til tørre”.
Et digt om glæden ved livet
Alt i alt et lille uprætentiøst digt om hverdag, natur og tiden, der går. Selvom titlen referer til årets normalt tristeste måned, er det et digt om glæden ved livet.
Hvert vers starter med et "Jeg vil..."
Den remseagtige gentagelse af første linjes ”Jeg vil...” følges af melodiens mottoagtige begyndelse, som kommer igen i slutningen, næsten uforandret. Linje tre, fire og fem remser - vers for vers - alle de mange nødvendige aktiviteter op, og melodien følger trop med remsens karakter – de tre sidste linjers optakter giver remsen en næsten forpustet karakter.