Rejs jer, fordømte her på jorden

Baggrund Historien

Den kommunistiske slagsang Internationale blev i 1911 oversat til dansk af Hans Laursen. Sangen er en af de mest udbredte kampsange, og er blev anvendt af mange socialistiske bevægelser verden over. Melodien er skrevet af Pierre Degeyter, der gik under dæknavnet De Geyter for at undgå myndighedernes forfølgelse.

Eugène Pottier skrev sangen, mens han skjulte sig

Eugène Pottier var borgmester for 2. arrondissement i Paris og var med i første række under Pariserkommunen, den revolutionære regering marts-maj 1871. Digtet med titlen Stridens sang skrev han i juni, mens han skjulte sig, lige efter at Pariserkommunen brutalt var nedkæmpet af regeringshæren. Senere flygtede han til Amerika, hvorfra han først vendte hjem i 1880. Få måneder efter hans død i 1887 udkom samlingen Revolutionssange, hvor Stridens sang var trykt. Først i 1888 blev digtet forsynet med melodi og blev den internationale arbejderbevægelses kampsang.

Rejs jer, fordømte her på jorden

1. Rejs jer, fordømte her på jorden,
rejs dig du sultens slavehær!
I rettens krater buldrer torden,
nu er det sidste udbrud nær!
Bryd kun fortids møre mur i stykker,
slaveskare, der er kaldt;
snart verdens grundvold sig forrykker,
fra intet da vi bliver alt!
//: Vågn til kamp af jer dvale
til den allersidste dyst,
og Internationale
slår bro fra kyst til kyst. ://

2. Ej nogen mægtig gud og kejser

og folkehøvding står os bi.
Nej, selv til kampen vi os rejser,
vor folkeret forlanger vi!
For at knuse tyvene vi føder,
for at fri vor bundne ånd
vi puste vil til essens gløder
og smede med en senet hånd.
Vågn til kamp ...

3. Vi knuges under stat og love,
vi flås af skattens skarpe klo.
Og pligtfri kan den rige sove
- vor ret kan ingen steder gro.
Lad os kaste åget af vor nakke!
Lighed fordrer: pligt for ret!
Med pligterne vi tog til takke,
nu tager vi vor løn for det.
Vågn til kamp ...

4. Ved ofringen til Mammons ære
har guldets konge aldrig haft
et andet mål end det: at tære
på proletarens arbejdskraft.
Denne bande ved vort slid og plage
til en mægtig rigdom kom,
og når vi fordrer den tilbage,
forlanger vi vor ejendom!
Vågn til kamp ...

5. Med krigsbegejstring de os fylder,
de konger, før vi skal i slag.
Men voldens herrer væk vi skyller
på masse-mytteriets dag.
bær da strejkeånden ind i hæren!
og på næste krigs signal
vi siger nej til "helte"-æren
og skyder hærens general!
Vågn til kamp ...

6. Arbejdere i stad på landet:
en gang skal verden blive vor.
Den dovne snylter skal forbandet
forjages fra den rige jord!
Mange gribbe på vort blod sig mætter,
lad os jage dem på flugt.
Vor kamp en herlig tid forjætter,
hvor solen altid stråler smukt.
Vågn til kamp ...

Hans Laursen står bag den ene danske oversættelse

Sangen blev oversat til dansk i 1911 af Hans Laursen, utvivlsomt som en slags svar på A.C. Meyers frie gendigtning fra 1910 (se artiklen om Flyv højt, vor sang på stærke vinger). Vers fem med det antimilitaristiske indhold blev først oversat i 1966 af Carl Heinrich Petersen.

Det kommunistiske manifest sat på vers

Sangen er blevet karakteriseret som Det kommunistiske manifest på vers. Den beskriver et klassesamfund med uovervindelige modsætninger mellem den herskende klasse og proletarerne og opfordrer som Marx og Engels alle proletarer til at forene sig i kampen for folkets ret:

”Arbejderklassen har kun sine lænker at miste, men en verden at vinde.”

Ordforklaringer

1.3-4 rettens krater: ligesom ved et vulkan udbrud varsles opstanden ved torden

2.5 tyvene: dem der stjæler profitten af arbejdernes indsats, føder: ernærer, giver føde til

4.1 Mammon: rigdommens gud

Under titlen Internationale gik sangen sin sejrsgang

Det var en jævn arbejder, den belgiskfødte Pierre Degeyter, der i 1888 satte melodi til sangen og gav den titlen Internationale. Under dette navn gik den sin sejrsgang. Partiledelsen lod den samme år trykke som flyveblad med et oplag på 6.000. For ikke at udsætte komponisten for myndighedernes forfølgelse blev hans navn angivet som De Geyter og uden angivelse af hans fornavn. Det er den stavemåde, Højskolesangbogen har brugt indtil 17. udgave, 12. oplag.

Degeyter gjorde syvende vers til omkvæd

Digtet bestod oprindelig af syv vers, hvoraf det sidste kun omfattede fire linjer. Dette syvende vers gjorde Degeyter til omkvæd for de seks vers, et omkvæd som ovenikøbet gentages med let varieret melodi.

Melodien er en opildnende march

Melodien er en opildnende march, modelleret efter samme opskrift som en anden revolutionssang, Marseillaisen, 1792, som siden 1879 har været Frankrigs nationalsang. Internationale er sandsynligvis verdens mest kendte sang, brugt af de mest forskellige socialistiske kredse; i årene 1917-43 var den Sovjetunionens nationalsang.