Poul Henningsen vender vrangen ud på selvgodheden
I 1961 foretog Danmarks Radio en omfattende ulandsindsamling, som bl.a. omfattede en show-præget tv-transmission fra Tivolis Koncertsal. Den omstridte arkitekt og samfundsrevser Poul Henningsen (PH) bidrog til aftenens program med denne Ulandsvise, som vakte opmærksomhed ved at vende vrangen ud på den selvgodhed, der let kan indfinde sig ved en sådan lejlighed.
Ulandene får lov til at tage til genmæle
Umiddelbart kunne man synes, at folkene i de såkaldte ulande (”underudviklede” lande eller ”udviklingslande”) må være dybt taknemmelige for den barmhjertighed, hjælpsomhed og velgørenhed, en sådan indsamling er udtryk for. Men set i et større historisk perspektiv tager sagen sig anderledes ud. Ved at lade en repræsentant for de ”underudviklede folk” tage til genmæle, peger Poul Henningsen ironisk på, at de har meget at ”takke” den rige verden for – ”næsten for meget”.
Rigdommen er skabt på beskostning af de fattige lande
De rige landes rigdom er nemlig ikke mindst skabt på den fattige verdens bekostning. Ulandene er for størstedelens vedkommende i sin tid blevet koloniseret af de rige lande, dvs. underkastet deres imperialistiske herredømme og gjort til genstand for økonomisk udbytning. Og oven i den politiske og økonomiske undertrykkelse fulgte kulturimperialismen fra den såkaldt ”civiliserede” verden – altså en undertrykkelse af de indfødte folkeslags kultur og religion.