Vort modersmål er dejligt

Baggrund Sprog og ånd

Kampen for at beskytte det danske sprog var en central del af den nationale vækkelse i Sønderjylland i midten af 1800-tallet. Denne sang af Edvard Lembcke er en hyldest til modersmålet og viser blandt andet den styrke, der ligger i den danske humor. Sangen synges på en gammel folkevisemelodi og slutter med det velkendte omkvæd: "For hun er så ung, og så yndig ser hun ud."

Sangen udsprang af striden om Sønderjylland i 1800-tallet

Sangen er skrevet samme år som Du skønne land med dal og bakker fagre, og begge sange er udslag af den nationale strid i Sønderjylland i årene 1848-64.

Det danske sprog var trængt af det tyske

Det danske sprog var gennem århundreder blevet trængt tilbage af det tyske i Sønderjylland, og ved den nationale opvågnen, der satte ind i Nordslesvig i 1840’erne, blev netop kampen for sproget det egentlige grundlag for en dansk bevægelse. Skelsættende blev Peter Hiort Lorenzens berømte optræden i den slesvigske stænderforsamling i Slesvig by i 1842, hvor han provokerede ved mod al sædvane at tale dansk.

Danmark vandt treårskrigen

De stærke modsætninger førte til treårskrigen 1848-50, og da Danmark tilsyneladende vandt den, gik regeringen over i en offensiv langt ned i Sydslesvig for at erobre noget af det tabte terræn tilbage for dansk sprog.

Vort modersmål er dejligt

1. Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang;
hvormed skal jeg ligne og prise det i sang?
En højbåren jomfru, en ædel kongebrud,
//: og hun er så ung, og så yndig ser hun ud! ://

2. Hun lægger os på læben hvert godt og kraftigt ord
til elskovs sagte bønner, til sejrens stolte kor;
er hjertet trangt af sorgen, og svulmer det af lyst,
//: hun skænker os tonen, som lette kan vort bryst. ://

3. Og om i øst og vest vi har sværmet og søgt
de svundne tiders visdom, de fjerne landes kløgt,
hun lokker, og hun drager, vi følger hendes bud,
//: for hun er så ung, og så yndig ser hun ud! ://

4. De fremmede, de tænkte at volde hende sorg,
de bød hende trældom i hendes egen borg;
men just som de mente, hun var i bånd og bast,
//: da lo hun så hjerteligt, at alle lænker brast. ://

5. Og alle de skjalde, hun skænked ordets magt,
de blev om hendes sæde en stærk og trofast vagt;
hver sang, som folket kender og lytter til med lyst,
//: den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst. ://

6. Hver kraftigt skæmt, som lokker på læben frem et smil,

den blev i hendes kogger en hvas og vinget pil;
hvert ord, der kom fra hjertet, og som til hjertet når,
//: det blev en sten i muren, der hegner hendes gård. ://

7. Og årene, de rulle og skiftes om på jord,
og vore navne glemmes som sne, der faldt i fjor.
Og slægt efter slægt segner hen på nornens bud;
//: men hun er så ung, og så yndig ser hun ud! ://

Lembckes sang er ganske afdæmpet

Situationen er skildret håndfast af hjemstavnsdigteren Kristen Karstensen i sangen Længe nok har jeg bondepige været. Pastor Karstensens sang er skrevet i den optimistiske stemning efter slaget ved Isted i 1850, da den danske sprogoffensiv satte ind. Men den viste sig snart ikke at være nogen succes. Man gik for hårdhændet frem, og det kom til at give bagslag. Måske er det derfor, Edvard Lembcke med sin sang ni år senere er langt mere afdæmpet.

Humoren i det danske sprog blev et vigtigt våben

De tre første vers er en ren lovprisning af det danske modersmål. Først derefter får vi det nationale sprogproblem nævnt. Det tyske forsøg på undertrykkelse har vist sig ufarligt: Vi har haft humoren til forsvar. Det kan tilføjes, at understregningen af den danske humor var ret fremsynet: Netop humoren blev et af de stærkeste våben imod de systematiske fortyskningsforsøg i Nordslesvig efter 1864.

Ordforklaringer

1.2   ligne: sammenligne
7.3   nornen: skæbnegudinde i nordisk mytologi
1.3   højbåren: af ædel afstamning
4.3   i bånd og bast: bastet og bundet

Digtet er skrevet til en kendt folkevisemelodi

Som lejlighedsdigt er sangen skrevet til en allerede foreliggende melodi, nemlig til folkevisen En dejlig ung ridder. Folkevisens tekst kan have inspireret Lembcke til at bruge lignelsen med bruden, som for øvrigt også anvendes i Du skønne land med dal og bakker fagre.

Fjerde linje fungerer som omkvæd

Melodien er letløbende og sangbar med en medrivende kulmination i begyndelsen af tredje linje. Fjerde linje er en nøjagtig gentagelse af den første; fjerdelinjen gentages, men med en ny slutning, sådan at det kommer til at virke som et omkvæd.