Begge forfattere forsker i musik med fokus på fællessangsområdet, men er også markante stemmer i den løbende debat på området. I bogen peger de blandt andet på, at fællessangkulturens udvikling går i retning af, at det nu er vigtigere, at der bliver sunget, end hvad der bliver sunget.
”Traditionelt har fællessangskulturen været bundet til det nationale fællesskab og dens udfoldelse til ritualer som ved sammenkomster og morgensang. Den har været præget af ideologi og identitet og en fælles sag for de, der sang – hvad enten de var arbejdere, danskere, højskoleelever eller socialdemokrater. Men noget tyder på, at det at synge sammen i dag snarere er blevet sit eget formål: Glæden ved at synge er blevet den primære årsag til at gøre det,” siger Lea Wierød Borčak.